Sange og fortælling
Ligeså længe der har været mennesker på jorden, har vi sunget og fortalt historier. Rundt om et bål eller på en bakketop en sommerdag. Midt i arbejdet og i de allersværeste øjeblikke. I dag er mulighederne mange. Vi får vores historier gennem film og billeder og musikken strømmer ud af alle mulige og umulige højttalere i alverdens former og farver. Men det kan alligevel ikke helt leve op til oplevelsen af at synge sammen, eller grine af en fjollet historie mens vi sidder og får en kop kaffe.kaffe.
Her er et par idéer til gode sangstunder for jer...
Halfdan Rasmussen
Halfdan Rasmussen har skrevet en masse skønne digte.
Her små 60 år efter den første udgivelse er “Halfdans ABC” stadig et hit hos børnefamilier, og vi sange som “Noget om helte” eller “Noget om billigrejser” Er kendt af de fleste. Men Halfdan Rasmussen havde også en mere melankolsk side, som nok er lidt mindre kendt, men bestemt ikke mindre interessant. Blandt de tekster han har med i højskolesangbogen, er der flere eksempler herpå.
Vi dykker ned i nogle af sangene og hører lidt om forfatterens liv og hvilke overvejelser han har gjort sig undervejs
Julen sig nærmer..
Juletiden er bare særlig, og selvom vi næsten kan glemme det midt i vores bestræbelser på at få alt til at blive helt perfekt, har langt de fleste af os dybe og gode minder om dufte, smage, sange og julehistorier.
Jeg sammensætter et program med nye og kendte advents-, og julesange, så vi både når rundt om de kendte og elskede sange og salmer, men også lærer nogle nye og finder tid til et par gode historier og måske et juleeventyr.
De nye sange
Der er i den seneste udgave af Højskolesangbogen fra 2020, kommet mange nye sange med, hvor af en stor del er skrevet indenfor de seneste 10 år. Måske kan man lige frem tale om, at der er kommet et nyt hold af forfattere og komponister, som er meget dygtige og spændende. Det betyder at den i højeregrad end tidligere -har de yngre generationers perspektiver med. Og det er godt!
Denne aften (eller hvornår på dagen det nu passer) tager vi udgangspunkt i en lille håndfuld af de nye forfattere og komponister synger deres sange og hører lidt om hvem de er.
Årstiderne
I den nye højskolesangbog er der kommet en del nye sange ind om årstiderne, som er med til at fuldende den palette af skønne sange og salmer, vi allerede kender og elsker. Vi lever i et land, hvor der er stor forskel på de forskellige årstider, og det afspejles meget fint og smukt i tekster og melodier i vores sangskat.
Jeg sammensætter et program, der passer til årstiden, men der vil også blive plads til en sang eller tre om sproget, historien, kærlighedet og livet i almindelighed.
Fællessang gennem tiden
Danmark er et særligt land på mange måder. Vi har en unik tradition for tillid og for at finde ud af tingene i mindelighed. Vi har også en særlig sangtradition, som man ikke kender magen til andre steder.
Vi skal synge nogle af de store klassikere i sangbogen, men også høre lidt om tiden de er skrevet i og om dem der skabte den.
Vi skal også synge nogle af de allernyeste sange, som fortæller om det Danmark, vi har i dag.
Praktisk og priser
Varighed: 1,5 - 2 timer inklusiv pause.
Det kan f.eks. være på den måde, at jeg vælger sange til de første 45-50 minutter, så er der pause og derefter kan vi synge sange efter de fremmødtes ønsker
Pris: 2400,- + kørsel
Skal vi synge sammen?
Send mig en besked, så vender jeg tilbage